Fjeld er placeret i hjertet af Danmark og Djursland. Det er et sted, hvor alle fire hjortearter findes fritlevende i Danmark. Skovens planter og træer og disses sammensætning er bl.a. specifikt ’designet’ til at skabe et befordrende miljø for det vildt, der lever her.
Når man har købt en dagsjagtplads til riffeljagt på Fjeld får man mulighed for at jage trofæbærende kronhjort og dåhjort fra hochstand på den frie vildtbane. Bukkejagt på Fjeld kan prøves ved at leje et areal om foråret. Man kan også komme på anstandsjagt på kron-, då- og råvildt, hvor man sidder i tårn morgen og aften, med overnatning og forplejning i hovedbygningen på Fjeld – det kalder vi outings.
Fjeld Skov er en moden og varieret skov med en god forekomst af alle fire klovbærende vildtarter. Her finder man et bredt udsnit af den nordiske flora, fritlevende vildt, fugle, svampe, naturlige småsøer, smukke vandrestier og, bedst af alt, fred, ro og chancen for at være et med naturen.