Vores tur startede fredag morgen med kurs mod Polen, hvor alle Havde meget store forventninger til nogle dage med jagt og afslapning for min kone og hunden. Som debutant i hjortejagt havde jeg specielt glædet mig. Efter en overnatning nåede vi reviret lørdag midt på dagen og efter frokost var der testskydning af riffel og derefter en aftenpursh. Derefter resterede 3 hele jagtdage med morgen jagt og aftenjagt. Disse dage blev uforglemmelige med spændende pursch en super jagtguide og godt selskab af tre gæve jyske jægere. Reviret levede op til alle beskrivelser og med en super service og gode værelser var de Polske værter medvirkende til at vi fik en god oplevelse ud af opholdet.
Udbyttet af jagtopholdet stod også mål med alle forventninger en meget stor dåhjort, en kronhjort og en hind. Jeg kan kun anbefale Zmigrod reviret, hvor vildtet var talrigt og hele oplevelsen både af jagt og revir gav en oplevelse for både mig som jæger og min kone som jagt interesseret medrejsende.
Tak til Diana Limpopo for en perfekt service og hurtige svar på amatørernes mange spørgsmål om rejse og ophold. Og tak til Søren, Nikolaj og Rasmus for godt selskab og hyggelige stunder.
Catrine og Hans Eriksen